Mennesket formår at skelne op til 10 mill. farvenuancer. En farve afgøres af en genstands evne til at absorbere eller reflektere lys. Opfattelsen af farvenuancer er forskellig fra individ til individ, da mange aspekter spiller ind på en persons opfattelse af en farve.
RGB-FARVER/FARVER PÅ SKÆRM
På skærmen bruger vi RGB farver. Ved hjælp af tre lyskilder, rød, grøn og blå dannes mængden af andre farver. Da farver i RGB kommer fra udsendt lys, har de tendens til at blive kraftigere, jo flere kilder der tilføjes. Resultatet bygger på sum, og man siger at effekten er additiv. Denne form for farver kaldes for additiv farveblanding.
CMYK-FARVER/FARVER TIL TRYK
Til tryk og print bruger man ofte CMYK modellen; Cyan (turkis), Magenta (pink), Yellow (gul) og K(sort). Ved hjælp af disse fire farver kan man blande mængden af andre farver. Hver farve suger en del af det lys der rammer den, derfor jo flere farver, der hver opsuger sin del af spektret, jo mørkere bliver det tilbagekastede lys. Resultatet bygger på differens og man siger effekten er subtraktiv. Denne form for farver kaldes subtraktiv farveblanding.
RGB farvesystemet har et størrer farverum end CMYK-farvesystemet. Hvilket vil sige at der kan skabes flere farver i RGB-farvesystemet. Dette vil man ofte se når man sammenligner et billede på skærmen og et trykt billede. Der er også andre ting der spiller ind på farvegengivelsen af et trykt billede, bl.a. papirets overflade og papirets farve. F.eks. kan der gengives mange flere farver på et stykke hvidt glittet papir i forhold til på gråt avispapir.
PANTONEFARVER/STAFAGEFARVER-FARVER TIL TRYK
Pantonefarver vælges ud fra nummererede farvevifter. En staffagefarve bruges ofte hvis man vil have en farve der ikke kan dannes med CMYK systemet. F.eks. en farve med glitter, eller hvis man skal have offsettrykt brevpapir med kun to farver en logofarve + sort (f.eks. vinrød og sort), her vil det ofte være en billigere løsning at vælge pantone + sort fremfor CMYK. (to trykplader fremfor fire).
Da pantonefarve-systemet har et størrer farve-rum end CMYK-systemet, skal man være bevidst om, at man ikke kan genskabe alle pantonefarver med CMYK-systemet.
Når man snakker farver til hjemmesider bruger man ofte den sekscifrede hexadecimal kode. Tidligere skulle man holde sig inden for de 216 websikre farver, der med sikkerhed kunne vises i alle browsere, men det er ikke så aktuelt længere.
HVILKE FARVER SKAL MAN VÆLGE?
Det er vigtigt at farvevalget på virksomhedens profil og hjemmeside passer til virksomhedens målgruppe og værdier. Farver kan deles op i kolde, varme og neutrale farver.
- Varme farver: en farves varme bestemmes af indholdet af rødt og gult (bl.a. rød, gul og orange).
- Kolde farver: en farves kulde bestemmes af indholdet blåt og grønt (bl.a. blå, grøn, turkis).
- Neutrale farver: en farves neutralitet er et udtryk for at den er velegnet som basisfarve. Ofte er det afdæmpede nuancer af brunt, gråt og gyldent.
Skal man lave en harmonisk og stilfuld hjemmeside, er det godt at vælge nogle relaterede farver, det vil sige farver der ligger tæt på hinanden i farvecirklen.
Skal man derimod lave en frisk hjemmeside, som f.eks. appellerer til unge mennesker, vil det være bedre at vælge nogle komplementærfarver eller kontrastfarver, farver der befinder sig stik modsat overfor hinanden i farvecirklen.
Her ud over er der også nogle associationer man forbinder med forskellige farver, bl.a.:
Rød: Udstråler energi, styrke, spænding, lidenskab, kærlighed, fare, varme, lidenskab
Grøn: Udstråler natur, miljø, sundhed, forår, økologi, håb, græsset, rolig, idyllisk
Brun: natur, efterår, jord, stabilitet
Blå: Stabilitet, rent, kølig, stabilitet, ro, harmoni, konservatisme, renlighed, himmel, vand, kulde, troværdighed, loyalitet, ro, kvalitet, stabilitet, ro, seriøs, beroligende
Gul: Tilbud, varme, energi, glæde, farve, sommer, fare
Orange: Solskind, glæde, kreativitet, succes, appelerer til unge mennesker, energi, varme, efterår, ild, varme, glæde, sol, livskraft
Sort: Eksklusiv, trist, stil, anonymitet, styrke, elegance, prestige
Lilla: Royalitet, højtidelig
Grå: Sikkerhed, pålidelighed, elegance, neutral
Hvid: renlighed, ro, vinter, sne, kold, klinisk, fred
Pink: lidenskabelig, romantisk
OBS! Sort tekst på hvid baggrund er mest brugervenligt på nettet.
Hjælpeprogrammer
Der findes rigtig mange gode hjemmesider, man kan bruge som hjælpemidel når man skal vælge farver, her er et udpluk:
https://kuler.adobe.com/create/color-wheel/
http://colorschemedesigner.com/
>http://webcolourdata.com/
http://www.degraeve.com/color-palette/index.php
Skygger:
1. Alle skygger skal indeholde blåt
2. Man laver ikke en farve til skygge ved kun at komme sort i
3. Der skal komplementærfarve i en skygge
lys :
1. Alt lys skal indeholde gult
2. Man skal ikke lysne farve ved kun at komme gult i